Vil du gerne lindre din smertende ryg og samtidig komme i bedre humør og få ny energi? Så prøv disse små Yoga øvelser.

Yoga bliver mere og mere populært – også for mænd. Det skyldes at selv simple yogaøvelser på ganske kort tid forbedrer livskvalitet og mindsker stress i dagligdagen. Så selvfølgelig er dette grunden til at østens folk har dyrket yoga i årtusinder: slet og ret fordi yogaøvelser virker.

En god kropsholdning er den bedste begyndelse. Brug et øjeblik på at få kroppen i balance, og helst flere gange i dagens løb og især når du gør klar til dine yogastrækøvelser.

Det vigtigste er at sidde på dine ”sædeben”. Find disse skarpe knogler ved at lægge hænderne under balderne og rokke frem og tilbage. Når du løfter overkroppen, lejrer din krop sig i perfekt balance på sædebenene; ryggen bliver rank, brystkassen udvider sig, skuldre, nakke og hovedet løfter sig og retter sig.

Prøv lige for sjov skyld bare at læne dig tilbage på halebenet  – alt synker og falder sammen – også dit humør!

Løft kroppen frem igen. Mærk rygsøjlen løfte sig i en lige linje hele vejen op til hovedet. Slap nu af i skuldrene, slap af i kæben, sænk hagen og tog nogle dybe, rolige vejrtrækninger. Kan du mærke forskellen allerede efter denne lette yoga øvelse? Denne simple ændring i holdningen forbedrer ikke alene dit fysiske velvære, men også dit humør og din koncentrationsevne.

Prøv også at lave graciøse håndbevægelser. Især godt både før og efter du har skrevet på computer.

Sørg for at strække hænder og håndled så ofte som muligt. Improvisér. Vær kreativ! Anbring hænderne med håndfladerne mod hinanden, og bevæg og stræk dem i alle retninger.

  • Knyt hænderne stramt.
  • Spred fingrene ud som en vifte.
  • Flet fingrene og rotér med hænderne.

Opfind selv strækøvelser, der føles rigtig gode. Gør det til en vane: Stræk ofte hænder og håndled.

PS. hvis du overhovedet har mulighed for at passe det ind, så kan det varmt anbefales at bruge en guidet mindfulness. Mindfulness sammen med Yoga øvelser er en perfekt kombination til at afslappe både krop og psyke.

Disclaimer